Som noget nyt har Kreds 4 i denne sæson premiere på et Nosework-hold, som starter op fredag den 25. september kl. 17.30 med Inge Jørgensen som instruktør, som selv er medlem af Kreds 4.
Der er stadig 2 pladser ledige på det kommende hold.
Du kan læse mere om træningsholdet her.
Lidt om Inge:
Mit navn er Inge Jørgensen.
Jeg er vokset op med hunde og har arbejdet med og trænet schæferhunde gennem mange år.
Jeg har stor erfaring med konkurrencer og har bl.a. deltaget ved DM samt i konkurrencer i Dansk Politihundeforening.
Derudover har jeg deltaget i prøver i Rally og Nosework gennem DKK, og har været medlem af Schæferhundeklubben Kreds 4 siden 2019. Jeg er uddannet hundeinstruktør, Rally-instruktør og klikkertræner.
I 2017 blev jeg uddannet Nosework-instruktør, og jeg har derfor været med helt fra starten, da sporten for alvor begyndte at blive udbredt i Danmark.
Jan Jensen og jeg har undervist i Nosework sammen gennem de sidste 8 år. For os handler hundetræning om glæde, udvikling og et godt samarbejde mellem hund og fører.
Hvis I har spørgsmål til noseworkholdet, er I velkomne til at sende en mail på: kreds4@yahoo.com.
