Afslutning af forårssæsonen og info om Roskilde Festival 2022

Nu er forårssæsonen snart afsluttet. Der har været rigtig god aktivitet på de fleste hold her i foråret. I år var rigtig mange til prøve den 7. og 8. maj. Tillykke til alle!

Det er dejligt at se så mange til prøve. I år tog mange af jer en færdselsprøve, dejligt! Håber I alle har fået lyst til at træne videre i efteråret.

Hvalpeholdet og hvalpe-forsat holdet har afslutning den 4/6. Færdselsprøveholdet afsluttede i onsdags. Lydighedsholdet er så flittige, de træner lidt endnu. ABC-IGP holdet er også stoppet for forårssæsonen.

HUSK, at jer, der har betalt for træning i foråret, er meget velkomne til at benytte træningspladsen hen over sommeren med selvtræning. En mulighed er at finde sammen med nogen af jeres holdkammerater og træne lidt sammen.

Pladsen er lukket fra den 18. juni til den 9. juli, hvor den er udlejet til Roskilde Festivallen.

Efter festivallen skal pladsen ryddes før vi kan indtage den igen. Det vil sige, at søndag den 3. juli, når de sidste campingvogne kører ud af træningspladsen, kan vi starte vores oprydning. Det håber vi at rigtig mange af jer vil være med til.

Så – søndag den 3. juli ca. kl. 14, håber vi at se rigtig mange af jer til oprydning. Hele pladsen skal ryddes for affald før det er muligt at træne igen.

I år vil det, som i 2019, være campingvogne der er på pladsen. Festivalgæsterne var rigtig gode til selv at rydde op efter sig, det satser vi på de er igen.

Efter oprydningen tænder vi op i grillen, vi køber nogle gode bøffer med godt tilbehør!

I 2019 havde vi ryddet pladsen efter 4 timer, vi var 40 mand, det gik over al forventning. Det satser vi på at bliver muligt igen i år. Så sæt kryds i kalenderen den 3. juli. Der vil komme nærmere info senere.

Med venlig hilsen
Annemarie