Nyt fra Dansk Kennel Klub (DKK):
Fysisk og mentalt sunde hunde
Fra nytår bliver vores etiske anbefalinger for avl til etiske regler for avl.
I DKK er antallet af overtrædelser af de etiske anbefalinger faldet markant over årerne. Vi er stolte af vores dygtige opdrættere, og har blandt andet derfor vurderet at tiden er rigtig til at ændre vores etiske anbefalinger til etiske regler.
Vi har benyttet lejligheden til at revidere og konkretisere de etiske regler, så de både er på linje med den danske og europæiske lovgivning, der er på vej på området.
Vær derfor opmærksom på, at fra 1. januar 2025 må en tæve tidligst parres første gang:
- Små og mellemstore hunde (op til ca. 20 kg): Minimum 18 måneder
- Store hunde og giganthunde (fra ca. 20 kg): Minimum 24 måneder
Derudover er der indført en regel om, at en tæve senest må få sit første kuld, når den er 6 år.
Tæver, der er parret før nytår, hører under de gamle anbefalinger.