Hjælp søges til DM/VM-udtagelse d. 26. og 27. august i Kreds 4!
Så nærmer tiden sig, hvor vi igen skal afholde en udtagelse, og vi har brug for hjælpere. For som alle ved ”ingen frivillige, ingen kreds”.
I første omgang er det køkkenet, der har brug for hjælpere til at lave kaffe, servere morgenbrød, toast, sandwich, bage kage og hvad vi ellers finder på og har hjælpere til. Det kræver kun godt humør!
Jeg tænker, vi satser på vagter af 3-4 timer. Jo flere vi er, jo kortere vagter – og så har man jo chancen for at se nogle af Danmarks dygtigste hundeførere.
Så kom frisk, og lad os give deltagere og tilskuere et par gode dage!
Skriv jer/dig på under Facebook-opslaget, så vil jeg kontakte jer.
Mvh. Tina Bagger
PS. Du kan følge med i DM/VM-udtagelsen i Facebook-gruppen Schæferhundeklubbens IGP 3 DM/VM Udtagelse 26-27 Aug 2023 Kreds 4 Roskilde, hvor løbende ny information vil blive lagt op.