Foredrag v. dyrlæge Maria Henriksen

Vi har været så heldige at kunne booke Maria til et spændende foredrag om brugshunde, som afholdes af Kreds 4 samt Rottweilerklubben I Ishøj.

Foredraget afholdes i Kreds 4’s klubhus på Darupvang 15, 4000 Roskilde.

Maria er dyrlæge og kiropraktor og har “Din Dyrekiropraktor” med særligt fokus på kiropraktik og behandling af brugshunde og sportshunde. Maria arbejder også med politiets hunde (bl.a. Aktionsstyrkens hunde og Nordjyllands Politi) samt forsvarets og toldvæsenets hunde – både med kiropraktik, men i særdelseshed også, hvordan man kan styrke hundenes muskulatur, koordinering, balance mm. Maria er tidligere konkurrencerytter (spring) og uddannet dyrlæge i 2013. Hun er uddannet IAVC cert. Kiropraktor i 2015 (Tyskland). Har været dyrlæge på Skive Dyrehospital, haft egen dyrlægepraksis og ejer nu “Din dyrekiropraktor” i Skals.

Hun vil berøre emner som:
– Hvilke skader man selv kan behandle, og hvornår man skal søge dyrlæge
– Træning fra hvalp til voksen
– Skabelse af den optimale konkurrencehund
– Præstation og skadesforebyggelse
– Opvarmning (hvorfor er det så vigtigt)
– Brugshunden (sundhedsmæssig erfaring fra forsvar og politi)

Prisen er 175 kr., inkl. kaffe og kage.

Der skal foretages tilmelding på Caniva samtidig med indbetaling senest mandag den 6. november.

Der må samtidig gerne tilmeldes på Facebook-begivenheden ved at trykke på “deltager”.

Alle er velkomne, dog max. 50 deltagere.

Tilmelding på Caniva – klik her!

 

OPDATERING DEN 31. OKTOBER:

Der er stadig ledige pladser på dette spændende foredrag, som har interesse for alle der træner brugshunde 🙂

 

OPDATERING DEN 8. NOVEMBER:

I morgen til foredraget med dyrlæge Maria Henriksen har vi lagt et par boller sammen med skinke og/eller ost, som kan købes for 20 kr., ligesom der kan købes sodavand for 10 kr. Der er stadig ledige pladser. Vi ses i morgen!